Filosofiske Betragtninger

Seks måneder senere blev den samme engel af Gud igen sendt til jorden med et nyt budskab. Denne gang til Nazaret i Galilæa, hvor der levede en ung pige lige så retfærdig for Gud, som Zakarias og Elisabeth havde været det og lige så nidkær. Hun var opfostret ved templet og voksede op ved templet og havde på alle måder overholdt Guds bud og forskrifter, som kun en hellig pige kunne gøre det. Aldrig havde hun kendt nogen mand. Hun var så ren som nyfalden sne.
Ved synet af englen blev Maria bange, men den beroligede hende straks. ”Frygt ikke!” sagde den. ”Du har fundet nåde for Gud! Den Hellige Ånd skal overskygge dig! Du skal føde en søn og give ham navnet Jesus! Han skal blive stor og kaldes Den Højestes Søn!”
Vi skal lægge mærke til, at det i begge tilfælde er englen, der bestemmer navnene på de to børn. Altså Gud selv! Forældrene bliver ikke spurgt! Deri ligger, at de begge er himmelens børn! Ikke forældrenes!
”Og se!” sagde englen videre. ”Din slægtning Elisabeth er allerede med barn og skal trods sin høje alder også føde en søn, thi intet er umuligt for Gud!” Så forsvandt englen, og Maria stod alene tilbage. Hun var dybt chokeret.
Hvad i alverden skulle Maria nu kunne gøre andet end at pakke det mest nødvendige ned for at skynde sig op til Elisabeth og Zakarias i Jerusalem for at fortælle, at den samme engel nu også havde været hos hende, og hvad den havde sagt.
Maria blev hos Zakarias og Elisabeth i hele tre måneder, hvori de sammen i Den Hellige Ånd tilbad og lovpriste og takkede Gud for al den himmelske nåde, der var overgået dem. De græd af glæde.
Men se nu her. Der er noget, kun få kristne får fat i ved selv at læse Bibelen, og det er ikke uden betydning for alt, hvad der kommer efter. Bibelens tal går op på en spændende måde, for der er seks må-neder imellem bebudelserne. Og Maria bliver hos Elisabeth og Zakarias i tre måneder! Det er lige de ni måneder, alle piger kender.
Kort sagt: Maria var med til Johannes Døberens fødsel og har sikkert nok deltaget i den, for det gjorde man familierne imellem den-gang. På den tid var der ikke noget, der hed jordemødre. Pigerne måtte klare det selv, og gjorde det godt. At Maria efter Bibelen var med allerede her, er nok en overraskelse for mange kristne.
Efter Moselov måtte der end ikke være en mand til stede, når en pige fødte. Det fortæller Jomfru Maria selv Den Helgenkårede Birgitta fra Vadstena i tolvhundredetallet, da hun til hende giver sin egen beretning om Jesu fødsel.
Det er den mest velfortalte historie to piger imellem, der for længst burde være taget med i Bibelen. Og den er helt uden overdrivelser som vores juleevangelium. Næsten da. Lidt er der. Men det er troligt nok. Jomfru Maria er en sanddru pige.