Filosofiske Betragtninger

Lad os begynde med begyndelsen. Det er mange gange det nemmeste. Lad os begynde med Juleaften, hvor vi glade og feststemte i kirken hører præsten prædike over de dage, da Gud sendte sit himmelske barn til jorden født af en jomfru så ren som nyfalden sne.
Orglet får ikke for lidt. Salmerne stiger til himlen som et brus af taksigelser. Det er smukt. Det er stort. Ingen tvivl om det. Gud glæder sig over sin skabning.
Men er det nu også sandheden, vi hører denne hellige nat? Sandheden, hele sandheden og kun sandheden? Som vi fra filmens verden ved, det bruges i amerikanske retssale sammen med en edsaflæggelse? Kan en dansk præst også aflægge ed på sin juleprædiken?
Her må vi svare ”Nej!” Det er nok sandheden, han eller hun siger, for det står jo i Bibelen. Men det er ikke hele sandheden og kun sandheden, som det kræves i en amerikansk ret! Præsten manipulerer med teksten og holder vigtige ting tilbage fra menigheden.
Var det kun Jomfru Maria, der i de dage fik englebudskab om sit himmelske barn? Er der i Den Hellige Skrift ikke noget med, at hendes kusine Elisabeth også fik englebudskab? Også om et him-melsk barn? Og endda af den samme engel, der kom til Maria?
I virkeligheden kom der ikke ét himmelsk barn til jorden i de dage. Der kom to himmelske børn til jorden i de dage. Og i samme familie. Og så tæt sammenknyttede, at de meget vel kunne have holdt hinanden i hånden. Hvorledes kan man overse det en hellig juleaften? Man skal næsten være noget af en kyniker for at klare det.
I de dage levede der er præst ved templet i Jerusalem. Hans navn var Zakarias. Hans hustru hed Elisabeth og var efter alt at dømme kusine til Maria, som senere skulle føde Jesus. Således var de nært beslægtede og hjalp hinanden på alle måder, som man gjorde i familierne dengang. Begge var de retfærdige for Gud og levede intenst efter samtlige Guds bud og forskrifter.
Dagen kom, da det igen var Zakarias tur til at forrette tjeneste i den allerhelligste del af templet, hvor røgelsesofferet skulle bringes, som sædvanen var.
Da skete der et under! En Guds Engel viste sig for ham stående til højre for alteret. Ganske som med Maria fik Zakarias her også eng-lebudskab om et himmelsk barn! Og det var den samme engel, som kort tid efter også skulle vise sig for Maria.
”Din hustru Elisabeth skal på trods af sine år føde dig en søn!” talte englen til ham. ”Du skal give ham navnet Johannes! Mange skal glæde sig over ham, og han skal blive stor i Guds øjne. Allerede fra moders liv skal han være fyldt med Guds Hellige Ånd! Og mange skal han omvende!”
Masserne, der fyldte templets forgård blev klar over, at der var sket noget helt forunderligt. Kun ikke præsten i kirken juleaften!