Hej Lene!
Jeg har modtaget dit brev med udklip fra Kristeligt Dagblad, der omtaler en ny bog, der udkommer i næste uge. Den er skrevet af fysikeren Stephen Hawking, der i sin videnskabelige tænkning hidtil har haft en lille plads til Gud som skaber og opretholder af alt, men nu har droppet enhver tanke om nogen Gud. Hvorfor han har gjort det må foreløbig stå hen i det uvisse, men ren dumhed kan det ikke være, da han har en intelligens-kvotient lige under Einsteins. Men vi må nok lade bogen udkomme først.
Du beder mig om en kommentar til artiklen. Det er i sandhed noget af en opgave, du der har givet mig. Sådan set skal jeg jo forsvare troen på Gud. Det er ikke altid lige let. Men lad mig da begynde med Einstein, der efter artiklen var en lille grad mere intelligent end omtalte fysiker, der indtil nu har givet Gud en lille plads i den videnskabelige sol, men nu har ændret det hele.
Albert Einstein troede på Gud. Ikke en Gud i vor forstand som man kunne bede til og få tingene ændret efter sine egne behov. Men alligevel. Den lidt sjove formulering er Einsteins egen. Der skal altså virkelig gode argumenter til for at lave om på tingene, og dem har vi jo ikke set endnu, da bogen endnu ikke er udkommet.
Det store spørgsmål er jo: Hvad var der før The Big Bang? Var der overhovedet noget? Og i såfald hvad? Det er der ingen, der ved noget om. Ikke bare det mindste. Alligevel er det her, de nye tanker som givet af Hawking kommer ind: Universet behøver slet ikke nogen skaber! Det hele er gået i gang af sig selv! Det bliver sjovt at se beviserne.
Holder vi os lidt til Einstein med hans relativitetsteori, så viser det sig, at vores univers er mangfoldige gange større, end vi selv kan fatte. Vores lille tredimensionale verden er kun en ganske lille boble i langt større systemer. Med vores tredimensionelle hjerner, kan vi bare ikke opfatte dem. Således beviser Einstein, at tid og hastighed er omvendt proportionale. Og at størrelse og hastighed er omvendt proportionale.
Lidt tydeligere kan det siges: Des hurtigere, du flyver i et rumskib, des langsommere går tiden. Ved den højest opnåelige hastighed, går tiden helt i stå. Du bliver ikke ældre. Således siger relativitetsteorien. Samtidig forsvinder rumfartøjet helt fra vores tredimensionale verden for at flyve ind i en fjerde dimension, som vi ikke kan opfatte. At dette er rigtigt blev bevist ved de amerikanske månelandinger. De havde elektronure med synkroniseret med tilsvarende ure på jorden.
Relativitetsteorien blev herved bevist. På grund af den høje hastighed under flyvningerne fra og til månen var piloterne netop så meget yngre, som de skulle være efter Einsteins egne ligninger. At vores tredimensionale system som en lille boble befinder sig i et firedimensionalt system er således både påvist og bevist. Men vi er spærret inde. Vi kan ikke flyve ud af vort tredimensionale system, for vi har ingen materialer, der kan holde til det. Ellers måske nok.
Men når Jesus nu siger, at der i Faderens Hus er mange boliger, så er vi efterhånden så tæt på, at vi kan sige i hvilken retning, de ligger. Vi kan bare ikke komme derud. Og måske kan der værre helt op til tolv dimensioner eller endnu flere, når vi når de områder, hvor Gud selv befinder sig?
Og så kommer vi til det, for når vores lille ynkelige tredimensionelle verden blot er en boble i langt højere dimensionerede systemer, der i tid er uendelige, mens vores lille tredimensionale boble har både begyndelse og ende og forsvinder igen, før vi rigtig forstår det. Hvad kan så være meningen med det?
Igen har vi kun Gud at ty hen til – - -
I sin store lignelse om Den Fortabte Søn, der vender tilbage, giver Jesus os jo netop forklaringen. Vi er ikke smidt ud af Paradiset, som Bibelen fortæller det. Efter Jesu lære gik vi selv og fik alt vore arvegods med os. Vi satte det hele til og endte til sidst med at æde sammen med svinene. Et billede på de urene ånder og dæmonerne. Vi fandt os selv og råbte til Gud om hjælp til at komme hjem igen til himlene. Gud hørte os og skabte det materielle univers som en dørmåtte, vi skulle tørre vores snavsede fødder af på, før, vi kunne komme ind.
Det er nok lidt mere indviklet. Det var ikke kun vore fødder, der var blevet snavsede. Det var vore sjæle, der havde mistet al deres himmelske glans. Gennem livet på jorden, skulle vi først genvinde den himmelske glans, vi havde fortabt. Som Jesus sagde det: ”I skal være fuldkomne, som jeres Fader i Himlene er fuldkommen!” Naturligvis!
Det var ikke i kødet, vi skulle være fuldkomne. Det kan ingen. Det var vore sjæle, der skulle fuldkommengøres. Når den sidste sjæl således var kommet hjem til Gud i himlene, ville der ikke mere være brug for det tredimensionale liv på jorden, og det ville forsvinde. Ganske som videnskaben har forudsagt det. Der er ingen brug for det længere.
Historien slutter i sig selv. Men nu er der mening i den. Gud er med!
Kommentér gerne